Om Forgudet

Den 18 årige Ibens tilsyneladende privilegerede liv er ikke, hvad det tager sig ud for at være. Kun hendes storebror, Torben, genkender den sandhed, der gemmer sig bag facaden. Da faderen pludselige dør efter en faldulykke i hjemmet, indleder politiet en undersøgelse af en række usædvanlige omstændigheder. Undersøgelsen afdækker et dysfunktionelt familiemønster, der hemmeligholder faderens seksuelle præferencer og hans årelange overgreb.

I mellemtiden er Iben forsvundet på en ferie i Sydeuropa. Torben gribes af bange anelser og må indse, at forsøget på at finde sin sårbare lillesøster, bliver et kapløb med tiden. Vil det lykkes ham at finde Iben, før det er for sent? Og er det muligt at finde mening og fodfæste i et voksenliv, der ikke kun er udfordret af fortiden, men også af samtidens tanker om personlig frisættelse og en uforpligtende tilgang til kærlighed og seksualitet? Problemstillingerne er tidsmæssige universelle, men får de et særlig tvist, når de ses i en set i lyset 60érnes tidsånd:

Variation er noget festligt, noget hyggeligt... Det er ikke tilværelsen, der er pervers, men ham, der kun kan stille sin sult med vandgrød.

Sådan skrev Inge og Sten Hegeler allerede i 1961. (Kærlighedens ABZ). De, blandt mange andre, lagde grundstenene til et nyt og friere normsæt, der satte frihed, nydelse og behovstilfredsstillelse i højsædet.

Fra kapitel 2, Studenterfesten:

Iben vågnede med et sæt, og så sig omkring i det halvmørke værelse. Så huskede hun. Anette sov tungt på sofaen i den anden ende af værelset. Iben tog sig til hovedet. Hun måtte have noget for den hovedpine. Hendes hår var stadigvæk stift i den ene side og lugtede surt af bræk.
Isdronningen! Havde hun bare vidst, at Anders var den værste af dem alle sammen. Han havde lokket hende. Hun havde troet på ham. Følt at de havde noget sammen. Et par hiv, ikke for meget, så bliver man i godt humør! Det var jo det, hun havde haft lyst til. Bare være ubekymret og glemme det hele. …

Den sure lugt af bræk sad stadigvæk i hendes hår. Underligt nok var det de matgrønne fliser i badeværelset, hun huskede bedst. Og stanken af urin. Tanken om, at hun havde sovet på det beskidte gulv med bræk i håret, var næsten uudholdelig!