"Tidligere har jeg skrevet en del faglitterære tekster. Med serien om Maja er min drøm om at prøve kræfter med skønlitteraturen blevet udlevet. Det er befriende at slippe fantasien løs og skrive frit."
Marianne Toxboe debuterede i august 2013 med romanen Skyggespil. Bogen er første bind i en dramatisk trilogi om den unge kvinde, Maja Niemann, der under 2. Verdenskrig blev stemplet som tyskertøs. Vi følger Majas, og hendes bortadopterede datter, Annas, dramatiske liv over 20 år, fra fyrrenes besatte Danmark, gennem efterkrigstiden og frem til 1963, hvor muren og diktaturet i DDR adskiller familier i øst og vest. Andet bind, Efterladt, og tredje bind, Fodspor, udkom i henholdsvis februar 2015, og oktober 2016.
Trilogien er fiktiv, men det er autentiske historiske hændelser, der skaber det spændende plot i forfatterens bøger.
I september 2019 udgav Marianne Toxboe sin fjerde roman, Forgudet, der udspiller sig i 1969. Vi følger et søskendepars dramatiske opgør med svigt og overgreb i barndommen, og deres forsøg på at finde mening og fodfæste i 60´ernes voksenliv.
Forgudet er en fiktiv spændingsroman. Handlingen udspiller sig i 1969. Hovedpersonen, den 18 årige Iben, lever et beskyttet liv på første klasse, men i det skjulte dikteres hendes liv af faderens overgreb. Hendes opgør med faderen blive skæbnesvangert. Forgudet udkommer i september 2019 og er Marianne Toxboes fjerde roman.